Huset er nu fuldt af lækre økologiske råvarer og masser af "superfoods".
I morgen kommer der 131 kg friske grøntsager og frugter!
På lørdag slår vi for første gang dørrene op for økobutikken herhjemme. Og på søndag har vi premiere for vores inspirations-koncept. Med andre ord bliver den kommende weekend meget spændende.
Vi åbner kl. 09.00 på lørdag!
Vi har pakket nødder og tørrede frugter mv i løbet af den sidste uge. Vi modtog vores øko-emballage-poser fra England, g så var det ellers bare igang med labels og vægten :-) Det bliver fantastisk indbydende at se på.
Det er min kusine Anette som har designet labels. De er virkelig blevet flotte!
I sidste weekend var vi til sammenskudsgilde (knytkalas) hos Erik & Vilda på Österlen. Også Vicy og svigersøn Terje var med. Sandra havde lavet en vidunderlig rå tærte, med blomkål og avocado samt en oliven mix ovenpå. Og så havde hun lavet en lækker æble kage også. Alma havde svært ved at holde fingrene fra dem :-)
Men vi fik dem med i bilen hele, og også her blev de udsat for farer. Jeg måtte lave en hård opbremsning på vejen, grundet (indrømmet) uopmærksom kørsel, men jeg undskylder mig med at vi faktisk havde to meget højlydte unger med i bilen. Heldigvis skete der absolut ingenting med hverken passagerer, mad eller bil.
Vi fik lov til at smage dejlig mad som de andre havde medbragt, bl.a. rå sushi som smagte fantastisk og rå "havregrynskugler" som sendte mig mentalt tilbage til barndommen.
Det var rigtigt hyggeligt at møde nye mennesker som ligesom os har en stor interesse for det helhedsorienterede menneskesyn, hvor også en ren og nærende kost indgår som en naturlig del.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar